Brokøb FattiggårdI 1869 købte Jyderup-Holmstrup Kommune en ejendom med henblik på at etablere en fattiggård, hvor folk, der af den ene eller anden grund ikke kunne forsørge sig selv, i en kortere eller længere periode kunne få ophold.
Gården havde et jordtilliggende på godt 100 tdr. land, og til gengæld for opholdet måtte fattiglemmerne give en hånd med i stald, mark og køkken, for noget fornuftigt skulle de jo tage sig til!
Fra start af opførte man en ny stuehusbygning med 12 små værelser – de fleste boede enkeltvis, men nogle også flere sammen. Værelserne blev opvarmet med kakkelovne, som beboerne selv måtte stå for fyringen af. Maden, som de fik, var god – de kom selv ud i køkkenet og hentede deres mad i en stor gryde.
Bestyrerpar på Brokøb Fattiggård var fra ca. 1895 Jens Gudmansen og hustruen Sofie. Sammen med 3 karle og 3 piger sørgede de for, at hverdagen fungerede, og samtidig holdt de lidt justits med det brogede klientel, der boede dér.
Beboerne var dels aldersrentenydere, der boede i 4 stuer i den sydlige ende af hovedbygningen, dels egentlige fattiglemmer: enlige kvinder, forældreløse børn, åndssvage, fysisk handicappede, husvilde familier, vagabonder, omrejsende håndværkere m.v.
Bestyrerparret fik en stor børneflok, som Sofie døde fra i 1911, kun 47 år gammel. Jens Gudmansen fortsatte dog som bestyrer helt til 1927, bistået af en husholderske. Det er ham og de yngste børn, vi ser på det andet billede, der er fra omkr. 1912.
Med Sociallovene i 1933 skulle fattiggårdene rundt omkring i landet nedlægges og erstattes af alderdomshjem, men kommunerne fik en rum tid til at afvikle dem. Brokøb Fattiggård, eller Kommunegården som den også kaldtes de sidste år, eksisterede helt til 1942, hvor den blev solgt til fabrikant Nelholt fra København, der gav den navnet ”Nelholtgård”. Gården har i dag adressen Åmosevej 53. |
